Indeklimaproblemer i bygninger kan skyldes mange forskellige problemer. Dels kan det være konstruktionsmæssige problemer i form af forkerte materialer eller dårlige materialer, dels kan problemerne skyldes fugtskader, der kan forårsage skimmelsvamp problemer.
Man kan beskrive problemerne som enten "det syge hus" (dårlige/forkerte materialer) eller "det våde hus" (fugtproblemer).
Massiv vækst af skimmelsvampe i en bygning kan medføre betydelige gener for beboerne. Dels kan de mange svampesporer være allergifremkaldende, dels kan flere svampe arter producere decideret giftige gas forbindelser, som kan resultere i forskellige symptomer.
Er man først blevet overfølsom overfor skimmelsvampe, kan selv meget lave forekomster resultere i allergiske reaktioner eller sygdomssymptomer. Det er derfor meget vigtigt at undgå vækst af skimmelsvampe i bygninger.
En indeklimaundersøgelse består derfor typisk af en forundersøgelse for at finde ud af hvad problemet i bygningen egentlig er. Finder man ud af at det er skimmelsvampe, som er problemet, skal forekomsten og mængden af skimmelsvampene identificeres og beskrives. Samtidig skal kilden til problemet findes og rettes, ellers vil man blot få gentaget problemet efter rengøringen.