Man kan opdele svampe i bygninger i tre kategorier efter grad af nedbrydning:
- Skimmel-, bæger- slimsvampe.
Disse svampe er for bygningens og konstruktionernes vedkommende uskadelige, altså ikke trænedbrydende. Dog kan der være helbredsmæssig fare i forbindelse med indeklimaet. Disse svampe er derfor indikatorer på, at indeklimaet ikke er optimalt, og at der skal tages stilling til problemet.
- Gul og Hvid tømmersvamp, korkhatte- og barksvampe arter.
Alle svampearterne er trænedbrydende, men vil dø ud hvis fugtkilden stoppes.
Denne svampetype er den farligste af alle, da den er stærkt trænedbrydende. Den er i stand til at bevæge sig over og igennem murværk, og kan hente vand fra fugtige områder, og derved opfugte træ som ellers er tørt og sikkert.
Definition på svamp og råd
Svamp
Som svamp betegnes enhver skade forårsaget af svampeangreb, der er hurtigt forløbende i forhold til konstruktionens forventede funktions tid. Der skelnes i reglen mellem to forskellige nedbrydningstyper: brunmuld og hvidmuld.
Brunmuld
Træet bliver lysere eller mørkere brunt og får en skør konsistens. Det skrumper og revner på langs og tværs af træets fibre i større eller mindre sprækkeklodser eller falder hen i flager. Overfladisk svampevækst ses ofte som overflademycelium og/eller frugtlegemer.
Hvidmuld
Træet bliver afbleget, trevlet og fibret uden sprækkedannelse og får en blød konsistens. Der ses kun sjældent overflademycelium fra svampen. Hvis frugtlegemer dannes, sker det ofte i form af hvidlige belægninger.
Svamp kan opstå som følge af enten uventet tilgang af fugt til den pågældende trækonstruktion eller indespærring af byggefugt. Omfattende angreb kan udvikles i skjulte trækonstruktioner.