Energimærkning​

Usikkerhed om sommerhusregler

​

Energimærkning af sommerhuse

Sommerhuse er med virkning fra 26. oktober i år fritaget fra krav om energimærkning. Denne bestemmelse forventes ifølge udkast ændring af energimærkningsbekendtgørelsen at træde i kraft med virkning fra 1. januar 2011, hvilket har givet usikkerhed om den øjeblikkelige retstilstand.

​

Frem til årsskiftet vil Energistyrelsen administrere som om ændringen allerede er vedtaget. Det betyder, at sælgere af sommerhuse ikke skal have udført energimærke i forbindelse med indgåelse af formidlingsaftale med en ejendomsmægler. Lige nu må vi tolke meldingerne fra Energistyrelsen sådan, at der indtil vi kender den endelige lovtekst ikke skal energimærkes sommerhuse overhovedet. Ønsker ejeren af et sommerhus alligevel at få udført et energimærke, kan man naturligvis få udarbejde et hos Overgaards Hussyn ApS.

​

Såfremt loven alligevel ikke vedtages eller ændres på dette punkt, vil sommerhusejere, der i god tro har undladt at energimærke deres sommerhus, ikke blive straffet.

​

Energistyrelsen understreger, at det er energikonsulentens opgave at oplyse sommerhusejerne om dette forhold, og at konsulenterne derfor også har en forpligtelse til at holde sig orienteret om, hvad status for bekendtgørelsens gennemførelse er. BfBE sørger for at eventuelle nye informationer om mærkningsforpligtelsen for sommerhusejere kan findes på foreningens hjemmeside.

Energimærkning af boligen

Når en bolig sælges, skal den have en gyldig energimærkning. En energimærkning er en vurdering af en bygnings energimæssige tilstand.

​

Energimærkningen består af to dele:

​

1. En vurdering, der viser hvor store energiudgifter, der er ved boligen - for eksempel til olie, gas, fjernvarme, el og vand.
   ​
2. ​Et besparelsesforslag, der viser hvilke forbedringer, det kan svare sig at gennemføre på boligen.​​

​

Besparelsesforslaget viser også, hvor meget man kan mindske energiudgifterne, hvis man foretager forbedringer af boligen med ekstra isolering eller termovinduer.

​

Energimærkningens gyldighed​

En energimærkning af en helårsbolig gælder i 5 år og må gerne genbruges, når boligen skal sælges igen; blot det sker inden for 5 år.

​

Energimærkning af sommerhuse med et etageareal på under 120 m2 gælder i 10 år.

​

Energimærkningen mister dog sin gyldighed, hvis du bygger om eller laver andre ændringer, der i væsentligt omfang påvirker din boligs energiforbrug.

Hvilke bygninger skal energimærkes?​

De fleste bygninger, der anvendes til beboelse, skal energimærkes. Kravet gælder også sommerhuse og nybygninger. Fra den 1. juli 2009 gælder kravet desuden også for andelsboliger, lejeboliger og erhvervslokaler.

​

Nogle bygninger er dog fritaget for energimærkning. Det er bl.a.:

​

• Tilbygninger​
• Kolonihavehuse​
• Garager​
• Carporte​
• Udhuse

Fritliggende bygninger med et samlet etageareal på under 60 M²

​Bygninger, der efter aftale mellem parterne skal rives ned efter salg

​

Flere bygninger på samme ejendom skal som udgangspunkt energimærkes hver for sig. Det er dog muligt at lave en fælles energimærkning af f.eks. række-, kæde- og dobbelthuse og visse sommerhuse.​​

Hvem foretager energimærkningen?​

Energimærkningen skal foretages af en beskikket energikonsulent. Energikonsulenten er ekspert i energi og godkendt af Energistyrelsen til at gennemføre energimærkningen.

​

Hans arbejde kontrolleres via stikprøvekontrol af Energistyrelsen, som også har mulighed for at tildele advarsler eller inddrage energikonsulentens tilladelse, for eksempel hvis han begår gentagne eller grove fejl.

​

Sælgers ansvar​

Det er sælgers ansvar at sørge for energimærkningen.
Hvis boligen af en eller anden grund ikke er blevet energimærket inden handlen, kan køber inden for en rimelig frist - dvs. normalt mellem 6 og 12 måneder efter handlen er indgået - kræve, at sælger skal betale for en energimærkning.

Sådan beregner energikonsulenten en energimærkning​

Energikonsulenten vurderer bygningens energimæssige ydeevne. Han gennemgår ejendommens el-, gas-, olie- og fjernvarmeforbrug. Energikonsulenten vurderer både bygninger og de mest almindelige installationer. Elforbrug til drift af varmeanlæg - det kan f.eks. være pumper, vandvarmere eller lignende - regnes med, mens strøm til for eksempel husholdningsapparater, fjernsyn, computere og belysning ikke indgår i energiregnskabet.
​
Energikonsulenten registrerer først og fremmest det, han kan se og måle umiddelbart. I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt at lave yderligere undersøgelser. Men det gør han normalt kun, hvis det er påkrævet og kun med din tilladelse.
​
Ud fra målinger og de oplysninger, du giver om ejendommen og om dit nuværende energiforbrug, får energikonsulenten et overblik over bygningens samlede energiforbrug. Han får også overblik over mulighederne for at reducere varmeforbruget.

Skalaer for energiforbrug​

Målinger og vurderinger omregnes til en placering på én af to skalaer: En for bygninger, der er opført før 1. april 2006 og en for bygninger, der er opført efter 1. april 2006.
​

Skala for bygninger opført før 1. april 2006​

Bygninger, der er opført før 1. april 2006 følger en skala, der går fra A1, A2, B1 og så videre til G1 og G2. Toppen af skalaen fra A1 karakteriserer et lavt energiforbrug og dermed den bedste energianvendelse. Bunden af skalaen ned til G2 karakteriserer et højt energiforbrug og dermed den ringeste energianvendelse.
​

Skala for bygninger opført efter 1. april 2006​

Bygninger, der er opført efter 1. april 2006, skal følge de nye regler om bygningers energimæssige ydeevne. Målet er at nye bygningers energiforbrug skal være 25 - 30 % lavere end ældre bygningers. Men ud over det er der i bygningsreglementerne defineret to klasser af lavenergibygninger som bruger hhv. 25 % og 50 % mindre energi end de nye krav.
​
Bygninger, der er opført efter 1. april 2006 følger derfor en anden skala med kun 3 trin:
​
A1: Bygninger, der opfylder kravene til lavenergiklasse 1
A2: Bygninger, der opfylder kravene til lavenergiklasse 2
B1: Bygninger, der opfylder bygningsreglementet