Træffetider i hverdage fra 08:00 - 18:00

Bedst mellem 8-9 og 17-18

Tilstandsrapport giver et objektivt billede af husets synlige skader

Ved udarbejdelse af en lovpligtig tilstandsrapport bliver der foretaget et huseftersyn af en bygningssagkyndig, der er beskikket af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Han repræsenterer hverken køber eller sælger, men laver en tilstandsrapport, der giver et objektivt billede af husets synlige skader. 

En beskikket bygningssagkyndig har en byggeteknisk grunduddannelse samt en uddannelse i reglerne for bygningsgennemgang. Derudover har han mindst 5 års erfaring i at gennemgå og vurdere bygninger. 

Vi tilbyder primært vores hjælp til kunder i området nær Odense, Otterup og Kerteminde, men kommer gerne over hele Fyn. De bygningssagkyndige kan søges enten ud fra arbejdsområde eller den bygningssagkyndiges navn og adresse.

Hvis skadebeskrivelser i tilstandsrapporter er mangelfulde eller åbenlyst forkerte, har den bygningssagkyndige det professionelle ansvar. Til gengæld kan du ikke gøre ham ansvarlig for skjulte skader, der var umulige at konstatere ved hus- og eleftersyn.

Tilstandsrapporten består af tre dele

  • Den bygningssagkyndiges resultater af huseftersynet (herunder karakterer til de enkelte bygningsdele)
  • Dine egne bemærkninger og oplysninger om ejendommens skader
  • Bygningskonstruktioner – oplysninger til ejerskifteforsikring

Den bygningssagkyndige vurderer hver enkelt bygningsdel og noterer en karakter, der viser, hvilken betydning skaden har for den enkelte bygningsdel eller for andre bygningsdele.

Den bygningssagkyndige bruger et karaktersystem med seks karakterer i en tilstandsrapport. Karaktergivningen er en byggeteknik vurdering – den er ikke udtryk for, hvor meget det vil koste at udbedre en skade. 

En alvorlig skade kan nemlig godt være meget billigere at udbedre end en mindre alvorlig skade.

Karaktersystemet

OBS: De følgende eksempler på skader er kun vejledende. Den bygningssagkyndige vurderer altid de individuelle forhold i den konkrete bygning.

UN – Bør undersøges nærmere

Beskriver forhold hvis konsekvens ikke kan fastlægges tilstrækkeligt ved den visuelle gennemgang. Det kan være en alvorlig skade; derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares.

Karakteren UN er derfor den karakter, der skaber størst uklarhed for køber. Eksempler på en UN-skade kan være sætnings- og stabilitetsrevner, hvor man ikke kan afklare årsagen. 

UN-skader kan også være indikationer på manglende udluftning af tagrum, som bl.a. kan medføre råd eller svampeangreb i tagkonstruktionerne.

K3 – Kritiske skader

Beskriver skader, som vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid, og som risikerer at medføre skader på andre bygningsdele.

Eksempler på K3-skader kan være sætnings- og stabilitetsrevner, der ikke skønnes at være i ro – og som vurderes at give anledning til skader på andre bygningsdele eller indsivning af vand ved døre og vinduer. Det kan også være revner i bærende konstruktionsdele samt utætte tagflader, inddækninger og samlinger.

K2 – Alvorlige skader

Skader kan være sætnings- og stabilitetsrevner, der ikke skønnes at være i ro, men som heller ikke vurderes at give anledning til skader på andre bygningsdele.

Det kan også være nedbrudte trækonstruktioner uden risiko for skader på andre bygningsdele, tærende beslag på døre og vinduer eller lign.

K1 – Mindre alvorlige skader

Beskriver skader, som ikke har nogen indflydelse på bygningsdelens eller bygningens funktion. Skaden vurderes ikke at udvikle sig med tiden. Den er taget med for at undgå usikkerhed med hensyn til bedømmelse af huset.

Eksempler på K1-skader kan være sætnings- og stabilitetsrevner, der skønnes at være i ro. Det kan også være defekter på dørplader, overfladerust på VVS-installationer, fine netrevner i sokkelpuds eller lign.

Ko – Kosmetiske skader

Beskriver skader eller forhold, som kan påvirke købers indtryk af bygningen. Kosmetiske forhold er uden betydning for bygningsdelens funktion, og vil ofte være ”bagatelagtige skader”, som derfor sjældent fremgår af rapporten.

Eksempler på Ko-skader kan være slidte og skjoldede gulve, malerstænk, løse dørhåndtag eller lign.

IB – Ingen bemærkninger

Beskriver, at bygningsdelen ikke giver anledning til bemærkninger.

Hvad er ikke med i en tilstandsrapport?

Følgende punkter er ikke omfattet af huseftersyn og tilstandsrapport:

  • El- og VVS-installationernes funktion
  • Æstetiske eller arkitektoniske forhold
  • Sædvanligt slid og bygningernes normale vedligeholdelsestilstand
  • Bagatelagtige forhold, som man ikke kan regne med til at påvirke bygningens brug eller værdi nævneværdigt
  • Planløsningen og bygningernes indretning samt bygningernes placering på grunden
  • Bygningernes lovlighed bortset fra åbenlyse overtrædelser af byggelovgivningen, inventar såsom hårde hvidevarer, udendørs svømmebassiner og tilhørende pumpeanlæg, markiser og baldakiner
  • Indretninger/installationer uden for selve bygningen

Du vil dog stadig kunne være ansvarlig for sådanne forhold i en tilstandsrapport. Hvis du eller en anden opdager noget, skal du sørge for at orientere køber klart og tydeligt om det. Hvis du som sælger ønsker disse forhold vurderet, kan du bede den bygningssagkyndige eller en anden fagmand om en vurdering.

Kontakt os for at høre mere om mulighederne

Men hvad koster en tilstandsrapport? Og hvor lang tid tager den at lave? Du skal aldrig tøve med at kontakte os, hvis du har spørgsmål til priser, muligheder eller andet. Det er muligt at få en tilstandsrapport uanset om du bor i hus eller ejerlejlighed – eller hvis der er tale om et sommerhus. Vi giver gerne en god og billig pris på din opgave.

Ring til os for at høre mere på telefon: 40 13 71 45 eller send en mail til: online@overgaards-hussyn.dk, så vender vi tilbage så snart vi kan.

Kontakt mig​

 
 
Kontaktform

 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

OVERGAARS HUSSYN ApS

Anderuplunden 98, 5270 Odense N​